Sunday, June 25, 2006

Anmeldelse af Sony DVD Recorder RDR-HX717

Anmeldelse af Sony DVD Recorder RDR-HX717

Jeg skal lige indlede med at sige, at jeg ikke har prøvet andre harddiskoptagere,
så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag.

På plussiden er:

Den støjer minimalt, helt klart acceptabelt.
Time-shift eller pause af live tv virker perfekt.
Live-cache funktionen er rigtigt smart: Optageren "kigger med" når man ser tv over den,
så man på ethvert tidspunkt kan spole op til 6 timer tilbage, og tilmed gemme det sete
permanent.
De 2979 kr, som Føtex har solgt den til (20. juni 2006) er en god pris for en 160 GB
harddiskoptager.

På minussiden er:

Når optageren har været slukket helt (på stikkontakten), tager det hele 35 sekunder
før den er startet op, og den husker ikke tid og dato, som så skal indstilles.
I praksis kan man således ikke slukke for optageren om natten for at spare strøm.

Når optageren tændes fra standby, tager det 10 sekunder, før den viser et billede,
også for lang tid efter min mening.

Optageren bruger GuidePlus-systemet til at finde kanal- og programnavne. Det virker ikke
i Danmark, og den kan ikke finde programnavnene fra teksttv. Stort minus!

Optageren kan også vise JPG-billeder som slideshow, men det tager 10 sekunder at
indlæse hvert billede - grotesk langsomt!

I løbet af den første aften jeg havde optageren, gik den ned to gange - Genstart tager
35 sekunder.

Der medfølger hverken dansk eller engelsk manual, men dansk manual kan dog hentes på nettet her: dk-manual.

Showview-systemet virker ikke ordentligt, det giver forkerte optagetider.

Generelt er optageren for indviklet at bruge, fx. er det ca. dobbelt så hurtigt at lave en
manuel timeroptagelse på min 10 år gamle video, som på Sony-optageren.

Min anbefaling: Køb en anden harddiskoptager! Jeg vil prøve at få pengene
tilbage for den jeg købte.

2 comments:

Svend Erik said...

Helt enig - Find en anden HDD optager.
Jeg har forgæves søgt efter de mest banale funktioner:
Den kan ikke vise hvor meget plads der er tilbage på hDD eller hvor meget der er brugt...
Den kan ikke vise hvor lang tid der er tilbage/afspillet på en DVD??? Den er uhyggelig langsom i opstart. Den starter af sig selv, hvis du tænder dit tv (sony's SMARTLINK). Er meget lang tid om at finde DVD-filmen, nårdenne indsættes. HÅBLØS..... Mvh. Svend Erik

Niels said...

Jeg er glad for min Kiss DP-588, selvom den kun kan enten optage ELLER afspille.

Altså ikke noget med at se en DVD mens den optager et tv-program i baggrunden. Lidt ærgeligt at blive afbrudt i en tårevædet DVD med kæresten fordi man har glemt at den skal optage Beach Patrol på SBS.

Kiss' software virker som sædvanligt lidt "quirky".

Cheers, niels